Jeg-støttende samtale

Metoden i “Jeg-støttende-samtale” kendetegnes ved at hjælpe barnet eller den unge med at opdage deres egne indre ressourcer. Målet er at hjælpe dem med at blive mere bevidste om sig selv og forstå, at følelser som vrede, glæde eller sorg, når de deles med andre, ikke behøver at være truende eller skræmmende.

At udtrykke disse følelser og stemninger i tillid til en anden person kan have en positiv indvirkning. I denne tilgang er samtalepartnerens rolle at støtte barnet eller den unge ved at acceptere og rumme de følelser, som de måske finder skræmmende eller angstprovokerende.

Nogle børn og unge har ikke lært at sætte ord på deres følelser, eller tror måske ikke, at andre kan forstå dem. Denne følelse kan udløse en dyb skyldfølelse, som man bærer som indre smerte. Hvis den følelsesmæssige smerte ikke bliver anerkendt og behandlet i det pædagogiske miljø, kan det skabe grundlag for negativ udvikling og øge risikoen for problematisk eller udadreagerende adfærd.