NatumDøgntilgængelighed: NATUM er der, når du har brug for det

Forside

Relationel pædagogik og anerkendelse

Relationel pædagogik og anerkendelse

Relationel pædagogik Relationel pædagogik indebærer individuel tilpasning. Hvert barn/ung er unikt, og vi tilpasser vores tilgange for at imødekomme hvert barns unikke behov, evner og interesser.

Hos NATUM anvender vi relationel pædagogik, og møder barnet, den unge/familie der, hvor de er i forhold til deres personlige og sociale handlekompetencer. Relationel pædagogik er en pædagogisk tilgang, der sætter relationer i centrum for læring og udvikling. I denne tilgang erkendes det, at forbindelserne mellem pædagoger, børn og unge spiller en afgørende rolle i at skabe de bedste forudsætninger for at opnå trivsel og udvikling.

Centralt for relationel pædagogik er empati og forståelse. Vi stræber efter at forstå børns individuelle behov, følelser og perspektiver. Vi arbejder på at skabe et miljø, hvor barnet/den unge føler sig set, hørt og støttet i deres udvikling, hvad bidrager til barnet/den unges autonomi.

Tillid og tryghed er for os afgørende. Børn og unge skal føle sig trygge nok til at dele deres tanker, bekymringer og idéer. Vi tror på at tillid er grundlaget for en sund og givende pædagogisk relation, og ser ligeledes at åben kommunikation og dialog spiller en vigtig rolle i at styrke relationerne imellem. Det indebærer aktiv lytning, opmærksomhed på deres behov og en positiv og støttende kommunikationsstil.

AnerkendelseHos NATUM ser vi anerkendelse som et nøglekomponent i at støtte børn og unges udvikling og trivsel og som en væsentlig faktor i den personlige og følelsesmæssige udvikling. At blive anerkendt betyder at føle sig set, værdsat og forstået for, hvem man er, og for de tanker og følelser, man bærer med sig. Vi viser empati og respekt for deres perspektiver og oplevelser gennem nærvær og aktiv lytning. Anerkendelse hjælper med at opbygge børns og unges selvværd og selvtillid. Når de føler sig anerkendt for deres præstationer og bestræbelser, får de tillid til deres egne evner.

Anerkendelse kan ligeledes spille en rolle i opbygningen af en sund identitet. Når børn og unge føler sig accepteret for deres værdier og overbevisninger, hjælper det dem med at forme deres selvforståelse. Gennem anerkendelse kan vi reducere risikoen for følelsesmæssige udfordringer som lavt selvværd, angst og depression. 

Ønsker du NATUMs hjælp?

Har du brug for at komme i kontakt med os, eller har du spørgsmål til vores ydelser. Vi er tilgængelige døgnet rundt, når du har brug for det.

+45 53 77 22 15